Man kan altid bruge kurve i hjemmet, og de her kan nemt foldes sammen og gemmes af vejen. De er praktiske lige at putte gymnastiktøjet i og så afsted, håndklæde og badetøj til stranden, indkøbsvarer, til strikketøjet i bilen eller ungernes legetøj . Jeg elsker disse kurve og bruger dem dagligt. Processen ved at lave dem tager dog lidt tid og kræver, at det er godt vejr, for jeg har fået forbud mod at rive sengetøj i strimler indendørs - det støver for meget. Når sengetøjet er revet og de fine tråde fjernet er det ellers bare med at gå i gang med hæklenålen. Hvis du er interesseret i andre farver og størrelser, er du velkommen til at kontakte mig.

Denne kurv er hæklet i brune/ beige nuancer med en rød/sort bund. Den er 30 cm. høj fra bund til top og 40 cm. i diameter. Prisen er 200 kr.

Denne kurv er hæklet i lyserøde nuancer. Den er 30 cm. høj fra bund til top og 40 cm. i diameter. Prisen er 200 kr.

Tæpper kan du aldrig få for mange af. Der er ikke noget bedre end at sidde med et lunt tæppe om sig i sofaen om vinteren og en kop te i hånden. Det kan forlænge aftenerne på altanen eller terrassen om sommeren, så du ikke behøver at gå ind når solen går ned. Tæpper er uundværlige, og hos mig bliver gæsterne gerne budt et tæppe. Samtidig er det også en fantastisk måde at bruge garnrestene på. Jeg er altid i gang med at strikke eller sy et tæppe.

De 3 af tæpperne er strikket eller hæklet i forskellige garntyper. Jeg kan ikke sige, at det ikke er en bestemt garntype i, da jeg har brugt, hvad jeg havde af garn, så hvis der er en garntype du er allergisk over for, så skal du ikke købe et tæppe. På grund af vægten af garnet vil jeg anbefale, at hvis du er interesseret i at købe et tæppe, så er det billigst at hente det selv eller få nogle du kender til at hente det. Det er dyrt at få det sendt.

  • Det stribede tæppe i orange & brændte farver måler 200 cm. x 220 cm og er afsluttet med en karryfarvet uldkant. Det koster 700 kr.

  • Det sort/hvide/ grå tæppe har jeg strikket ved at kombinere 2 strikketeknikker. Skyggestikning og dominostikning. 5 firkanter i 8 rækker og måler 120 cm. x 220 cm. Det koster 500 kr.

  • Det næste tæppe er syet dobbelt af en masse jerseyrester fra bluser og bukser. Derfor er der lommer på begge sider diverse steder i tæppet. Det måler 140 cm. x 200 cm. og koster 400 kr.

Slipse kan bruges til mange ting, og det er en farverig oplevelse at lave et kreativt produkt ud af dem. Her har jeg været i gemmerne og fundet slips frem fra afdøde bedstefædre og svigerfar, samt dem jeg har fundet i genbrugsbutikker. Min farmor efterlod en kasse med diverse bånd fra lampeskærme og kjoler. De blev brugt som pynt. Kræmmerhusene hiver jeg frem hvert år til jul, for som sangen siger, “først skal træet vises, siden skal det spises”, og så kan kræmmerhuset vaskes. Et kræmmerhus koster 20 kr. pr. stk. og så kan det bruges år efter år efter år efter år.

Da jeg var barn, var det en fast tradition, at min farmor sørgede for en pakkekalender til mig og min bror. Det behøvede ikke være store gaver - nogle gange var det en lille æske rosiner - men bare det at vi fik en lille ting gjorde hver morgen i december lidt speciel. Gaverne kunne heller ikke være særlig tunge, da de hang i en lille hønsering på et broderi. Jeg har her lavet en lidt mere moderne udgave, hvor hver en gave kan komme i en lille eller større bukselomme. Så bliver det også jul i år.

4 lommer i 6 rækker, hver med et påtrykt hjerte med nummer på. Der er brugt et rødt gardin til bagside og 2 bånd foroven til at binde pakkekalenderen fast.

Pris: 350,- kr.

4 lommer i 6 rækker = 24 bukselommer til en lille kalendergave. Der er brugt en rød juledug til bagside og 4 bånd foroven til at binde pakkekalenderen fast.

Pris: 350,- kr.

4 x 6 rækker af bukselommer fra aflagte jeans. 24 lommer til små pakker til pakkekalenderen. 4 bånd foroven til at binde pakkekalenderen fast.

Pris: 350

Make it stand out.

INTRODUCE YOUR BRAND